Kærestetid & babypasning <3

I går aftes var Morten og jeg for første gang alene (siden Frida kom til verden). Hun blev afleveret hos bedsteforældrene, og vi kørte ind til byen. Som en rigtig børnefamilie var vi selvfølgelig alt for sent på den, og vi kunne ikke nå at tage på café, inden filmen gik i biografen. Vi besluttede os derfor for at snuppe en dürum. Og her kommer der noget vildt – jeg spiste kebab, ja det er kød! Jeg ved egentlig ikke hvorfor, jeg havde bare brug for en pause. Det lyder måske skørt, men jeg var træt af kun at kunne spise de samme ting konstant, når vi fik mad udefra. Så jeg sked på det. Uden dårlig samvittighed. Nogle gange bliver tingene bare FOR rigtige, og jeg gider ikke begrænse mig selv så ekstremt, at hvis jeg virkelig får lyst til noget, at jeg så ikke kan spise det. Den smagte rigtig godt, men jeg kan også mærke at jeg nok ikke har lyst til det igen foreløbigt.

Efter den lille dürum-episode, gik vi i bio – der blev tanket godt op af guf, popcorn og cola, og telefonen var på vibration (og blev tjekket et par gange 😉 ). Jeg havde glædet mig rigtig meget, da jeg havde hørt ret godt om filmen, Captain Fantastic – og den var virkelig fantastisk. Hvis I ikke har hørt om den, handler den om en far (Viggo Mortensen), der opfostre og hjemmeskoler sine seks børn ude i skoven. Det er en af de film, som jeg elsker, der giver en lidt at tænke over. Hvor man lige får taget et par ting op til revision fra sit eget liv. Jeg tuder ALTID til film, men med denne gik det lidt voldsomt for sig. Jeg ved ikke om det bare var pga filmen, eller der var lidt flere følelser i denn omgang, nu når vi var væk fra Frida. Lige pludselig blev jeg bare SÅ ked af det, og havde brug for at hulke. Sådan med lyd på. Jeg sad og holdte mig lidt for munden, mens tårerne trillede, men til sidst kunne jeg ikke holde det tilbage. Jeg tudbrølede, så folk vente sig om i biografen, og Morten krøb lidt længere ned i sædet. Helt klart en film der kan anbefales 😉

Da vi kom for at hente Frida igen (kl var ca 21), var hun stadig vågen. Hun sad og fik sig en lille smoothie, og var glad og tilfreds. Det var virkelig dejligt at se – og ikke mindst at se hende igen! Vi har nu aftalt, at gøre det til en lidt fast ting med kærestetid. Måske at komme ud engang om måneden. Det er i hvert fald virkelig dejligt, selvom det kan virke lidt uoverskueligt, og man skal jo huske også at være kærester (og ikke kun mor og far).

Hav en fortsat dejlig weekend <3

Kh Lønne