Fridas første værelse (genbrugsguld & hjemmelav)

Aah sommerferie!

Har man ikke lige mange tusinde kroner til at kunne pakke kufferten, og flyve til varmere himmelstrøg, er der jo altid nok at lave herhjemme 😉

Så efter at have brugt (min datter på halvandet) Fridas værelse til opbevaring siden vi flyttede ind (for snart to år siden), besluttede jeg mig for at NU skulle hun have sig et værelse. Hendes seng er stadig inde hos os, men værelset (ved siden af stuen) er perfekt til at lege i – med hendes efterhånden store mængder legetøj, bamser, vogne, bøger osv.

img_3589

Alle Fridas møbler er enten genbrug eller arvestykker, billederne er gaver og hjemmekreationer (giraffen har hendes moster lavet, Mumi-plakaten fik hun af min veninde, Peddersen & Findus har jeg klippet ud af en gammel kalender og sat i rammer, og englen har jeg malet for en del år siden) og det meste af hendes legetøj er nøje udvalgt, lækkert trælegetøj 💚 Jeg har desuden lige bestilt en tipi (ikke genbrug 😬😝), der kommer en af dagene – synes de er så fine!

img_3588

img_1497
img_3591

Spørg mig ikke om hvordan hun har fået så mange bamser allerede – og det her er ikke engang alle (inde i sengen ligger en mega nuttet kanin og en ælling, og i legetøjskurven ligger også en masse små, fine bamser. Nogle af disse bamser på billedet var faktisk mine og Mortens før, så vi er nok bare en ret bamseglad familie 😻

Nå, men det kan man altså hurtigt få en del dage til at gå med… Derudover får den generelt lidt en skalle herhjemme for tiden. Er gået i ryd-ud mode, og vi får kørt en del ting ud til venner eller til genbrug – det føles så godt! Alt skal helst føles som et kæmpe Ja Tak – og det der ikke giver en god energi, må videre (måske det så kan give andre lidt energi og glæde).

img_1498

Fortsat god sommer – og ferie til jer der stadig har det 🙏🏻🌸

Kh Lønne

Noget om selvkærlighed & selvværd <3

Glædelig grå sommerdag alle sammen!

Perfekt vejr til at hygge med blog og kaffe 😉☕️

Det sidste stykke tid har jeg været meget flittig på Instagram (og knap så flittig på bloggen) – synes bare det er nemmere lige at smide et billede op på Instagram, og elsker den direkte feedback man får derinde. Så hvis du har lyst til at følge mig derinde, er du meget velkommen! Hedder skoenne_loenne derinde 💚

Nå, men det som jeg er begyndt at ligge en del billeder op af derinde er mig selv – min krop. Min krop fuldstændig som den er.. Uden flere lag flot tøj eller filtre. img_1491

img_1494

Og hvorfor gør jeg så det? Er det ikke grænseoverskridende? Både ja og nej faktisk. Grænseoverskridende fordi jeg har brugt hele min ungdom på at forsøge at gemme min krop væk (især min mave), gå på slankekure, skælde mig selv ud, trøstespise osv osv. I én evindelig ond cirkel! Og nu er jeg altså ved at bryde fri! Så det at ligge billeder op, dele mine sårbarheder, og samtidigt forsøge at fokusere på det positive, det gør at jeg faktisk er begyndt at synes at jeg ser godt ud. Og det er endda på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg er større end nogensinde (pånær da jeg var højgravid).

Der kommer færre grimme ord og tanker, mere ros, mere selvkærlighed (i form af handlinger, god mad, nydelse osv). Jeg er ikke kun min krop. Jeg er krop, sind og sjæl. Og hvis jeg virkelig tænker efter, så synes jeg faktisk at jeg er ret sej! Prøv selv at tænke på alle de fantastiske ting du kan. Det du gør for andre. Den empati du har. Kærlighed. De mennesker der elsker dig. Osv osv. Er det ikke fantastisk?!

Når man vælger at fokusere på den positive energi, kommer der bare mere og mere og mere af den. Det samme sker omvendt. Nu har jeg brugt de sidste 15 år i den negative spiral – og nu er det tid til at kaste mig ind i glæden og positiviteten. Hvad er det værste der kan gå galt? Jeg håber at du vil være med til at hylde dig selv – både det indre og ydre! Og forkæle dig selv til skyerne – du fortjener det 💗🌸

img_1492

Fortsat god sommer – NYD det!

Kh Lønne