Mandag morgens gave til den travle børnefamilie

Det er mandag. Frida vækker mig, mens det stadig er mørkt. Aser og maser rundt i sengen. Hiver og river mig lidt i ansigtetet. Jeg forsøger at sove lidt videre. Så ringer vækkeuret. Kæresten skal op, og på arbejde. Inden han kører, kommer han ind med dennne måltidskasse fra Aarstiderne – leveret på vores dørtrin. Vi har før fået måltidskasser, men det er første gange vi skal prøve den veganske (den er også helt ny). Er spændt, og virkelig glad for at vide, at nogen har sørget for god, sund og økologisk aftensmad til os de næste fire dage 🙂

image

Frida får flaske, ren ble, nyt tøj. Moren får hverken tisset, børstet tænder, redt hår eller drukket vand. 5 minutter efter – lorteble! Frida virker ikke helt udhvilet, så vi går en tur i den smukke milde, morgen. Frida falder i søvn. Jeg får ordnet det nødvendige, drukket vand og lavet kaffe. Hun vågner efter et kvarters tid. Jeg tænkte det nok, da hun ikke har fået sin morgengrød. Herhjemme kører vi ikke én bestemt stil ift Fridas kost. Hun får ofte grød og frugt om morgenen (som vi giver med ske), og resten af dagens måltider spiser hun for det meste selv. Det er både frugt, rugbrødsmaddere, grøntsager, gryderetter med bælgfrugter, lidt kød osv. Så mor får hurtigt lavet en omgang havregrød, som vi deler (ved bordet fyldt med vasketøj 😄) I hendes grød er der en klat kokosolie, og hun får også lidt frugtmos.

image

Nu sover hun så sin formiddagslur, og jeg sidder her og skriver. Pånær Aarstidernes måltidskasser, har jeg fundet ud af, at jeg faktisk ikke er så glad for kasser. Efter at have levet 100% vegansk i over en måned, fik jeg lidt spat. Jeg var simpelthen bare så træt af at kunne spise virkelig ensformigt, når jeg var ude. Det var også en smule ensformigt herhjemme, men jeg forsøgte da at prøve nogle nye opskrifter af. Psykisk tror jeg bare heller ikke, at jeg er vild med at blive begrænset, så jeg er altså ikke veganer! Jeg spiser stadig mest plantebaseret mad, men hvis jeg får lyst til en ostemad, eller en grillpølse, når vi er til grillfest, så spiser jeg altså det. Jeg går også i uldtøj, og putter honning i min kamillete. Sådan har jeg det bedst, og jeg føler stadig at jeg gør min del for dyrevelfærden og miljøet.

Jeg håber I nyder septembers Indian summer – det gør jeg faktisk! Var i vandet igår, og det var bare FANTASTISK!

Hav det lunt og lækkert 💚☀️

Kh Lønne

Ny energi & vitale vitaminer til efteråret

image

God mandag morgen herfra 💜

Som nogle måske læste i sidste indlæg, elsker jeg efteråret! Men det er også en tid, hvor mange går rundt og er kronisk forkølede. Herhjemme startede det faktisk allerede i sommers med en hoste til Frida, der ikke er forsvundet endnu. Vi har været ved lægen, men hun kan ikke se/høre noget. Nu er vi så blevet sendt videre til børneafdelingen for allergi mm på OUH – vi skal så bare først fået en tid om halvanden måned! 😵 Derudover har vi alle tre været lidt forkølede i weekenden, og har brugt meget tid under dynen (som man jo skal, når man er sløj).

Jeg har i mange år gået op i naturlig, holistisk sundhed, og prøver at få de vitaminer, mineraler, olier osv, som kroppen har brug for. Jeg er dog så realistisk, at jeg er klar over, at min kost ikke altid slår helt til. Derfor tager jeg ofte nogle kosttilskud ved siden af – og det er dem jeg gerne vil dele med jer. Nogle af dem har jeg taget i mange år. Nogle af dem tager jeg i perioder.

Jeg prøver så vidt muligt altid at tage en multivitaminpille (men husker det reelt set nok halvdelen af tiden). Dem jeg tager er Omnimin Pure fra Biosym. Har også taget fiskeolie fra Biosym i nogle år – det holder jeg lige en pause fra (da jeg forsøger at undgå animalske produkter), men tager i stedet en god blanding af andre olier, fx Ultimate blend fra Udos choice eller Oil of Life. Derudover tager jeg i perioder nogle mælkesyrebakterier (som hjælpe min sarte mave) – dem får jeg ofte fra forskellige steder. Kan være i pilleform (bare fra helsekosten), fra kombucha, kefir eller en urtedrik, jeg tager for tiden (Vita Biosa).

Jeg er lidt en helsetosse, og prøver mange ting af. For tiden tager jeg af og til noget calcium og magnesium (fra Solaray), da jeg ikke spiser mælkeprodukter, og jeg har fundet ud af, hvor mange af os der mangler magnesium, som kan føre til alt fra depressioner til muskelspændinger (og hovedpiner). Som veganer (jeg prøver i hvert fald), tager jeg desuden b12 ved siden af.

Nogle ting tager jeg kun i efteråret og vinteren. Det drejer sig om echinecea, som hjælper ens immunforsvar og at forebygge forkølelser – og som kun tages i nogle perioder. D-vitamin tager jeg i alle de mørke måneder (mærket D-pearls). Derudover drikker jeg ofte ingefærshots med citron. I mange år har jeg lavet dem selv, men i år var jeg doven, og købte en flaske 😉 I år vil jeg desuden prøve noget nyt, når forkølelserne kommer igen, nemlig Elderberry Sirup (fra Pukka), der er en god blanding med bl.a. hyldebær og manukahonning, der kan hjælpe lidt på ens kradse hals og immunforsvar.

Med fare for at det her bliver alt for langt, vil jeg alligevel lige nævne de kosttilskud Frida får. Hun får mælkesyrebakterier (da hun er flaskebaby) – lige nu Super Infant fra Udos Choice. Derudover får hun levertran fra Nordic Naturals (arctic-cod liver D) med “indbygget” d-vitamin. Og olier (nogle af dem jeg selv får), får hun i sin mad. Da hun døjer med noget hoste for tiden, er vi begyndt at give hende et homøopatisk hostemiddel (Brocosin).

Håber I måske kan finde lidt inspiration i den store jungle, og at jeg ikke har gjort det alt for rodet. I er meget velkomne til at spørge, hvis der er noget i vil have uddybet (har forsøgt at gøre det kort), men I skal vide at jeg jo ikke er uddannet, og det blot er min egen indsamlede viden.

Nyd solen, så du kan bliver tanket op af gratis d-vitamin, den friske luft, den varme te, og husk at give dig selv små pauser i løbet af dagen. Stress er faktisk noget af det der tærer allermest på kroppen. Der findes selvfølgelig også nogle gode kosttilskud mod det, men det bedste er jo helt klart, når vi kan klare det med god selvomsorg.

Hav en dejlig dag!

Kh Lønne

Det bedste ved efterår <3

image

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg elsker efteråret! Faktisk synes jeg at det er den årstid, der passer bedst til min person. Jeg er nok det, man kalder en rigtig hyggetrold. Jeg elsker at sidde med tæppe over mig, en god kop kaffe eller te (drikker altid mere te om i den kolde tid) og en god bog eller et magasin. Jeg plejer også altid at have mange stearinlys tændt, men nu har jeg investeret i nogle batteridrevne LED blok-og fyrfadslys (fra IKEA). De har noget hyggeligt lys, så man får (næsten) den samme fornemmelse, som ved levende lys, og så er de SÅ meget bedre for ens helbred og indeklima.

Efter en sommer fuld af sammenkomster, ture, fester og andre sociale arrangementer glæder jeg mig altid til en tid med fokus på tilbagetrækning og ro. Jeg elsker at gå ture, samle kastanjer og æbler, tage dem med hjem og pynte op, og lave juice og mos.

Det er også en god tid, til at ordne i ens hjem. Rykke rundt på ting, pynte op med grene, sten, græskar, blade osv. Herhjemme har efteråret startet med at vi har fået nyt soveværelse. Den gamle seng blev smidt ud, og vi købte en ny en, og flyttede den ind i et mindre rum. Her er det meningen, at der ikke skal være andet end vores seng, et par lamper/lys, mine sten, og en plante. Resten skal bare være fyldt med ro.

Jeg glæder mig til familietid, fjernsynsaftener, yoga (i det nye hobbyrum), eftermiddagslure, at få veninder på besøg til snak og te, at have striksokker på (er allerede begyndt), at få læst lidt mere, at hækle min karklud færdig (ja, jeg er en laaangsom hækler/strikker), at drikke lokal æblemost, at sidde i min sofa, og se bladene falde af træerne, og regnen slå mod ruden. At plukke de sidste bær, gå en tur i min have, og se svampene pible frem, at få mit Prana-magasin (og læse det på en eftermiddag), og bare at se lille, smukke, glade Frida kravle rundt og lege. Nyde den sidste barselstid <3

Nu vil jeg nyde disse friskplukkede æbler m.m.

image

Glædelig 1.september, og hav et roligt & kærligt efterår!

Kh Lønne