Vegansk mad til mor (& baby?)

En pinefuld dag – og mit forsøg på at få den til at forsvinde

image

I morges vågnede jeg med en slem hovedpine – jeg HADER de dage! Siden da har jeg så forsøgt at få bugt med den.. Jeg startede med at drikke et stort glas vand, og lavede mig en stor grøn smoothie (med frossen broccoli, banan, chiafrø, hampeprotein og mandelmælk), mens jeg lå og slappede lidt af i sofaen. Derefter gik jeg en tur med min datter (i barnevognen). Jeg var så heldig at hun sov i flere timer, så jeg havde rig mulighed for at slappe af og drikke iskold danskvand med citron. Jeg tog faktisk også to panodiler, men de virker aldrig rigtigt 🙁

Nogle gange virker det faktisk bedst, at blive distraheret en smule – og vi tog derfor hjem til min mor om eftermiddagen, for at hygge og drikke te. Det hjalp desværre heller ikke.. Efter vi kom hjem, fik jeg daddy-o til at se efter baby, og jeg gik ned i soveværelset, rullede min yogamåtte ud, tændte et lille lys, og fandt en video på yogavivo. Jeg afprøver det for tiden (14 dage gratis prøveperiode), og de har mange forskellige videoer – med alt fra gravidyoga, til kundaliniyoga, dynamisk hatha yoga eller noget blid yoga for fx nakke/skuldre, som jeg i dag lavede. Det var 37 minutter med dejlig yoga og dybe vejrtrækninger , og efter det havde jeg det faktisk meget bedre. Den er ikke helt væk – men jeg kan da skrive et blogindlæg, og tage ind til min veninde og drikke rødvin. Så må vi ikke håbe, at jeg vågner op med hovedpine igen i morgen 😉

Lønne

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegansk mad til mor (& baby?)