En ting Frida har lært mig…

Mange tror ofte at det er børnene, der skal lære af os – men vi kan virkelig også lære mange ting af dem!

Noget der slog mig i dag, var at Frida virkelig har lært mig at være i nuet. Ofte er man på vej et nyt sted hen (i hvert fald i tankerne), men det synes jeg er virkelig svært med en lille en. Her bliver man nødt til at følge hendes tempo, og hun er altså bare meget bedre til at fordybe sig i små oplevelser. Som her på billedet, hvor hun er dybt betaget af vandet på hendes bord – og hun sad i et kvarter og kørte fingrene rundt i det.

En anden ting der ofte betager hende, er hendes uro over puslebordet. Når hun bliver sat op, efter at være blevet skiftet, får hun øje på de små kugler- og filtdyr lige over hendes hoved. Hun bliver helt salig i blikket, og rækker lige så stille hænderne ud efter dem, og skubber dem blidt. Ser hvordan de drejer rundt.

Når hun er i disse små øjeblikke, kan man ikke andet end blot at stå hos hende. Iagttage hende. Nyde roen. Sanse. Så er det fuldstændig lige meget, om du havde planer om at ligge vasketøj sammen, eller læse i dameblad.

Andr tidspunkter man bare skal nyde nuet, er når man sidder og giver flaske/ammer. Her sidder jeg ofte bare og stirer ud af vinduet eller ned på hende. Det kan være helt meditativt. Eller en god måde og tænke på – lidt ligesom en gang jeg puttede hende, og kom på idéen om, at lave denne blog. Det står der mere om på siden Om mig.

Nu vil jeg nyde, at hun ligger og sover ved min side. Nyde min kop te og mine riskiks med chokolade. Bruge en 5-10 minutter på at tænke lidt over livet, og så måske sætte en serie på 😉